Gå til hovedindhold

Maj 2023 | VR-eksponering, tre projekter afsluttet

VR-eksponering er afprøvet på tre målgrupper indenfor socialområdet.

Kvinde iført VR-briller og med controllere i hænderne
  • Læs op

Indhold

    Målgrupper for VR-eksponering er tre specialafdelinger i Magistratsafdeling for Social og Beskæftigelse (MSB):

    • borgere med kroniske lidelser, smerter eller psykiske diagnoser hos Center for Fleksjob og Virksomhedsindsats
    • borgere med angst hos Job, Udsatte og Socialpsykiatri
    • borgere med angst i Ungecentret

     

    Jobcentret har erfaret, at VR-eksponering mindsker borgernes nervøsitet og øger selvsikkerheden hos borgeren under en jobsamtale. Personalet oplever, at borgerne gennem VR-eksponering får mere kontrol over samtalerne. Jobcentret fortsætter og udvider tilbuddet til også at omhandle andre målgrupper.

    Center for Botilbud og Center for Mestring oplever, at borgerne bliver mere selvstændige og får indsigt i, hvad der trigger angst. Personalet erfarer, at VR er et godt redskab og godt dialogværktøj til at drøfte mestringsstrategier. Center for Botilbud og Center for Mestring har valgt at fortsætte med VR-eksponering og udvider området til at omfatte borgere med spiseforstyrrelser.

    Ungecentret erfarer, at VR er brugbart og effektfuldt supplement i særligt de forebyggende indsatser (57% succesrate). Nogle unge har mange komplekse udfordringer, og det er ikke altid oplagt at bruge VR-eksponering (16% succesrate). Ungecentret Skanderborgvej fortsætter med at benytte de fire VR-briller og tablets frem til kontraktophør.

    Mere om projektet VR til træning af sociale færdigheder (aarhus.dk)

    Sidst opdateret: 4. oktober 2023