Gå til hovedindhold

Anbefaling 1: Lovgivning

Det er nødvendigt med tilpasninger af lovgivningen, så teknologier som sensorer, telemedicin, og app-baserede løsninger kan hjælpe med at monitorere borgere og patienter, levere behandling på distancen og reducere behovet for hospitalsbesøg.

  • Læs op

Indhold

    Opsamling af data og brugen af AI er nye og helt nødvendige tiltag, hvis vi skal kunne give bedst mulig, borgerrettet pleje. Samtidig rejser sådan en praksis nogle komplekse udfordringer i forhold til lovgivningen. 

    Sensorer, der monitorerer borgerne, kan give relevant og nyttig indsigt i borgerens liv og færden, fx om borgeren er faldet, sover uroligt, går på toilettet hver halve time, har en fyldt ble mv. Men der er stor tvivl i landets kommuner om, hvad man må og ikke må som kommune. Der er behov for en klar og entydig lovgivning, der kan virke fremmende for anvendelse af sensorbaserede velfærdsteknologiske løsninger til gavn for borgerne.

    Må vi indsamle data? 

    Der bør udarbejdes bedre og mere klare retningslinjer på tværs af stat, regioner og alle kommuner for brugen af data i forbindelse med velfærdsteknologi. Det omfatter alt fra opsamling og opbevaring til integration og effektivisering af data.

    Det er afgørende at kunne indsamle valide data for at kunne evaluere virkningen af hjælpemidler og velfærdsteknologier og forbedre deres anvendelse. Bedre dokumentation gennem udviklingsforløb sikrer, at der fremkommer brugbare data til gavn for både udviklere og brugere af teknologien. Desuden bør data være en integreret del af vidensdelingen mellem leverandører og kommuner, da det muliggør en mere effektiv og gennemsigtig udveksling af erfaringer og best practice. En kontinuerlig opsamling af data, når en teknologi er sat i drift, vil også gavne borgernes pleje.

    Leverandørerne bør blive enige om nogle standarder for kommunikation og data, så teknologier kan anvendes på fælles platforme; det er vigtigt i forhold til deling af data mellem sektorer (se længere nede).

    Hensynet til borgere og medarbejdere

    Der er flere udfordringer for borgere og medarbejdere i forhold til brugen af AI og data i velfærdsteknologi. For borgerne er der bekymringer omkring privatlivets fred og sikkerheden ved brugen af deres data. Tilliden til, hvordan deres data opsamles, behandles og deles, er afgørende for accepten af teknologien. For medarbejderne er der en udfordring i at kunne håndtere og tolke data korrekt samt sikre, at teknologien understøtter deres arbejde uden at erstatte det.

    Vi lader hellere være med at bruge teknologier end at risikere at gøre noget, der ikke er tilladt, fortæller en medarbejder på plejehjem.

    Datasikkerhed sektorer imellem

    Udveksling af data mellem sektorer kan være problematisk på grund af forskellige standarder, lovgivninger og datasikkerhedsproblematikker. Der skal sikres mulighed for datadeling på tværs af sektorer. Det kræver klare retningslinjer, standarder og teknologiske løsninger, samtidig med at beskyttelsen af data og borgernes rettigheder prioriteres.

    Digital og teknologisk først

    Robusthedskommissionen anbefaler, at sundhedsydelser i større udstrækning tilbydes digitalt. Det kan være virtuelle besøg til praktisk hjælp og sygepleje; opfølgende videokonsultation hos læge; rehabiliterende, virtuel træning og meget mere. Det har vist sig, at grænserne for, hvad man kan tilbyde borgerne, er meget vide; i hjemmeplejen er det fx muligt at hjælpe borgere med at sikre medicinindtag, guide og tilberede et måltid eller endda støtte borgeren til at få et bad. Ved virtuel holdtræning med hjertepatienter er det muligt for to terapeuter at træne med op til 12 borgere på én gang over storskærm. 

    Velfærdsteknologi skal i spil, så flere opgaver håndteres i det primære sundhedsvæsen, så det specialiserede sundhedsvæsen, særligt sygehusene, kan fokusere på at tage sig af de mest syge og det mest komplicerede, fastslår Robusthedskommissionen.

    Uden en tilpasning af lovgivningen kan Robusthedskommissionens anbefalinger ikke effektueres. 

    Foto: Hvis en velfærdsteknologi som fx bade-toiletstolen Carendo forsynes med en sensor, registreres automatisk, hvor lang tid fx et toiletbesøg tager, og hvornår på døgnet stolen anvendes. På den måde kan man følge brugen af hjælpemidlet/teknologien. 

    Tilbage til forsiden

    Sidst opdateret: 24. januar 2024