Gå til hovedindhold

Fysioterapeuter afprøver pedaltrænere

Pedaltrænere skal indgå i en teknologipakke til borgere til brug for hjemmetræning. Efter en markedsafdækning har vi afprøvet tre modeller.

  • Læs op

Indhold

    Velfærdsteknologi & Hjælpemidler (VTH) har med bistand fra ergo- og fysioterapeuter i fire sundhedsenheder sammensat en teknologipakke til hjemmetræning. Pakken ønskes nu udvidet med pedaltrænere.  

    Der findes mange modeller må markedet, så for at gøre valget nemmere og mere kvalificeret for de sundhedsenheder, der står for at indkøbe pedaltrænerne, har VTH foretaget en bred markedsafdækning; efterfølgende er tre pedaltrænere testet af otte fysioterapeuter i to sundhedsenheder.   

    Følgende pedaltrænere blev udvalgt til test:  

    Gymstick Mini Bike 2.0 Gymstick MINI BIKE 2.0, Træningscykel - Traeningsmaskiner.com

    Lemco B’fit Pedaltræner - Bedste pedaltræner med specialpedaler og velcro (lemco.dk)

    Chiroform arm/ben træner Arm/Ben Træner Aktiv (chiroform.dk)

    Cyklen har en tendens til at vippe, hvis man læner vægten for meget over på den ene side.

    Kriterier

    Fysioterapeuterne blev bedt om at vurdere pedaltrænerne ud fra en række kriterier herunder:

    ·        Håndtering: det samlede indtryk af, hvor nemt det er at løfte og flytte pedaltræneren

    ·        Portabilitet: vurdering af, hvor nem pedaltræneren er at flytte rundt med 

     

    Funktionalitet i forhold til træning:

    ·        Tråd: er trådet stabilt/jævnt, også når modstanden justeres op og ned? 

    ·        Stabilitet: Bliver træneren/cyklen stående eller vipper/rutsjer den, når der trædes i pedalerne?

    ·        Pedaler: hvordan er pedalernes trædeoverflade, størrelse og evt. justerbarheden af stropper?

     

    Brugervenlighed og betjening:

    ·        Justering af modstand: Hvor nemt er det at justere modstanden op og ned?

    ·        Aflæsningsmuligheder: Hvor nemt er det at aflæse hastighed og distance?

    Lidt mørk i displayet. Det kan give svagtseende problemer med at aflæse.

    pedaltrænere

    Konklusioner

    En pedaltræner skal altid vælges ud fra den enkelte borgers behov og formålet med træningen.

    I denne test vinder Gymstick Mini Bike 2.0 med en samlet scorer på 11,7 en smal sejr over Chiroform arm/ben træner med score 11,3 og på en sidste plads har Lemco B’fit med en samlet scorer på 9,9 ud af 15.

    Funktionaliteten, brugervenligheden og prisen var afgørende for, at Gymstick Mini Bike 2.0 blev foretrukket frem for de to andre. Til gengæld er det en udfordring, at netop denne model for nogle er for tung ift. at skulle løfte og transportere den. Man skal derfor overveje at gå på kompromis med vægten, når man vælger Gymstick Mini Bike 2.0. På den ene side vil en for tung pedaltræner blive for tung at løfte og transportere, men på den anden side vil en for let pedaltræner miste sin stabilitet ifm. træning/brug.

    Evalueringsrapport er vedhæftet.

    Rapporten skal ikke ses som en facitliste til valg af pedaltræner i fremtiden, men nærmere som inspiration til de terapeuter, som kunne have brug for redskabet i praksis.

    Sidst opdateret: 5. april 2024